Ældre hjælper andre ældre med it

Fredag den 7. oktober er det Seniorsurf-dag. Dagen skal opfordre ældre, der er gode til it, til at hjælpe andre ældre med at blive bedre.

Seniorsurf-dagen

Formålet med dagen er at hjælpe ældre, der ikke er vant til at bruge it eller kun har begrænset kendskab og erfaring med brug af it.


På langt sigt er den ønskede effekt af initiativet, at flere ældre i højere grad bliver inkluderet i det digitaliserede samfund og drager personlig nytte af de digitale muligheder.

Gode it-kompetencer betyder i dag, at man har mulighed for at klare mange ting på nettet: Der kan bestilles ferie, gamle venner kan kontaktes og regningerne kan ordnes på netbank. Med hjælp fra it-stærke ældre skal de mindre erfarne hjælpes på vej til at få lyst til at bruge internettet og de hjælpemidler, det tilbyder.

Programmet for Seniorsurf-dagen er endnu ikke fastlagt, men følgende aktiviteter indgår:

  • Biblioteker, datastuer og andre undervisningstilbud holder ”åbent hus” for ældre, der ønsker at blive introduceret til brug af computer og internet. Omfanget af indsatsen vil variere lokalt afhængig af tilgængelige ressourcer mv.
  • Der bliver udviklet en digital skattejagt, som deltagerne kan være med i med hjælp fra frivillige på datastuer, ansatte på biblioteker og/eller den it-aktive ven, der påtager sig at hjælpe den ældre i gang med it.

 

Seniorsurf-dagen arrangeres i et samarbejde mellem Ældremobiliseringen, ÆldreSagen, Styrelsen for Bibliotek og Medier samt IT- og Telestyrelsen.

Læs mere om Seniorsurf-dagen 2011

ÆldreForum

ÆldreForum er et uafhængigt råd, som er oprettet under Social- og Integrationsministeriet.

 

ÆldreForum skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle ældrelivets områder.

 

LogoLæs mere

 

Kontakt

ÆLDREFORUM