Som begrundelse for tildelingen af hædersprisen lyder bl.a.:

"Povl Riis har, som formand for ÆldreForum, sørget for, at aktuelle ældrepolitiske temaer og spørgsmål behandles og formidles med saglighed, aktualitet – og et glimt i øjet.
Dagens prismodtager er en ekvilibristisk sprogfornyer, der også har synliggjort ældrerådenes arbejde bl.a. ved udgivelse af ÆldreForums inspirerende bøger ”Idékatalog – fra ældreråd til ældreråd” I og II."

I sin takketale kvitterede Povl Riis for prisen og sagde bl.a., at det er en meget stor ære at blive anerkendt af Danske Ældreråd.

Tidligere modtagere af prisen:

Hanne Reintoft – socialrådgiver og forfatter, 2011
Ivar Nørgaard - forhenværende folketingsmedlem og minister, 2010
Jens Arbjerg Pedersen – forhenværende rådmand i Århus kommune, 2009
Kristian Riis – forhenværende generalsekretær, 2008
Bent Rold Andersen – forhenværende socialminister, 2007

Læs mere om prisuddelingen i denne pressemeddelelse: Frygtløs formidler modtager Ældrerådenes Hæderspris 2012.

Red farmor - og blive en helt

Siden 2007 har BrandBevægelsen hvert år afholdt en røgalarmkampagne for at opfordre danskerne til at opsætte røgalarmer i hjemmene. Der har været særligt fokus på ældre, da omkring 40 procent af de omkomne ved brand er personer over 67 år.

Det har fået BrandBevægelsen til at lave kampagnen "Red farmor", som henvender sig til pårørende med opfordring til at sætte røgalarmer op i hjemmet hos familiens ældre. Og dermed blive "dagens helt på under 5 minutter".

Undersøgelser viser nemlig, at ældre er mest udsatte ved brand og samtidig er dem, der har færrest alarmer i hjemmet. Enten fordi de er ubevidste om risikoen eller ikke selv magter at sætte alarmen op.

Laveste antal dødsbrande i 21 år

Hvert år omkommer ca. 80 mennesker ved brand i Danmark og en stor del af dem er som sagt ældre.

Men i 2011 mistede "kun" 64 personer livet ved i alt 60 brande. Det er det laveste antal dødsbrande og omkomne ved brand siden 1990.

Ifølge Beredskabsstyrelsen kan der være flere årsager til faldet - bl.a. BrandBevægelsens røgalarmkampagne, færre rygere i befolkningen og selvslukkende cigaretter. Det er dog også muligt, at der er tale om et statistisk udsving.

Læs mere her:

www.redfarmor.dk

Beredskabsstyrelsens hjemmeside

Kommissionen skal analysere udfordringerne på området og bidrage med løsninger til, hvordan opgaverne kan løses bedre og hvordan ressourcerne anvendes på den bedste måde.

Ministeren vil bl.a. have kommissionen til at se på trivsel og livskvalitet for ældre i eget hjem og til at analysere plejebehovet for fremtidens ældre. Erfaringer fra de andre nordiske lande skal inddrages.

Læs mere om den nye hjemmehjælpskommission

Se også anbefalingerne fra den netop afsluttede Ældrekommission vedr. livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem.

I plenum vil bl.a. professor Kaare Christensen fra Danmark tale om "Differences in women and men's health and survival: Dilemmas that require action?", og professor Lars Nyberg fra Sverige om "Old Brain, New Demands on Information Processing: A Dilemma?". Øvrige taler kan ses på kongressens hjemmeside: www.21nkg.dk

Kongressen afholdes den 10.-13. juni på Hotel Scandic Copenhagen.

Læs mere på kongressens hjemmeside (på engelsk), hvor man også kan finde information om hovedtalerne, foreløbigt program, foretage tilmelding m.m. Det er på www.21nkg.dk

Se 2. announcement her

AKF - Anvendt Kommunalforskning er medarrangør af kongressen og forskere herfra deltager som oplægsholdere. Læs mere her

Formålet er at finde den by, der er mest attraktiv at leve i for ældre borgere. Ikke kun til gavn for ældre, men til gavn for alle generationer i byen.

Alle landets kommuner kan deltage med en eller flere byer - vinderen modtager 200.000 kr til formidling, idéudvikling, gennemførelse eller lignende, hvor "De mange generationers by" kan inspirere andre til at arbejde med byplanlægning, hvor fokus er på ældre og mødet mellem generationer.

Læs bl.a. mere om, hvem der kan deltage i konkurrencen, kriterier for at nominere en by, og hvordan man tilmelder sig.

Læs mere om Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne

Vigtige datoer:

1. maj 2012 kl. 12:
Sidste frist for tilmelding

15. juni 2012:
Dommerpanelet annoncerer hvilke byer, der går videre til anden runde.

12. december 2012:
Kåring af "De mange generationers by"

Den 1. oktober 2012 er således en dag, hvor alle opfordres til at mødes på tværs af generationer. Socialstyrelsen igangsætter en landsdækkende kampagne i efteråret, som aktivt opfordrer til at mødes - og man kan som kommune eller frivillig organisation støtte op om dagen med lokale initiativer. Læs mere om dette på Socialstyrelsens hjemmeside.

Generationernes dag afholdes i øvrigt samme dag som FN´s årlige internationale ældredag - og er placeret mandagen efter Frivillig Fredag, som afholdes fredag den 28. september.

Der vil således være gode muligheder for at sætte fokus på foreningsliv, frivillighed og folkeoplysning i de dage - såvel lokalt som regionalt og landsdækkende.

"Generationernes dag" er sammen med "De mange generationers by" nogle af initiativerne i forbindelse med Det Europæiske År For Aktiv Aldring.

Ældrekommissionens rapport m.m. kan læses på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Rapporten kan også læses her: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem

Fem grundlæggende værdier

Ældrekommissionens anbefalinger tager afsæt i fem grundlæggende værdier, som kommissionen mener bør være fundamentet for plejen og omsorgen:

1. Indflydelse på eget liv
2. Respekt for forskellighed
3. Medmenneskeligheden i fokus
4. Gode oplevelser hver dag
5. En værdig afslutning på livet

Blandt kommissionens anbefalinger er bl.a.:

• De ansatte på plejehjemmet skal holde møde med den kommende
  beboer før man flytter ind for at sikre en god overgang
• Ældre skal være med til at bestemme menuen og lave mad samt spise sammen med de ansatte
• Personalet skal respektere de ældres egne ønsker
• Den daglige pleje skal understøtte, at den ældre skal kunne klare sig selv mest muligt
• Alle skal have frisk luft hver dag
• Der skal være frivillige på alle plejehjem
• Ledelsen skal være nærværende og tilgængelig
• Der skal være et varieret udbud af aktiviteter
• Der skal være fast tilknyttede læger
• Ingen skal uønsket dø alene. Ældres ønsker til den sidste tid skal respekteres

Medlemmer af Ældrekommissionen

Ældrekommissionen blev nedsat i 2011 af den forrige regering og har nu afsluttet sit arbejde med udgivelsen af rapporten.

Medlemmerne af kommissionen:

• Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen (formand)
• Jan Lindhardt, teolog og tidligere biskop i Roskilde Stift
• Jan Nybo Jensen, centerchef på Plejecentret Sølund, Københavns
• Kommune
• Arne Rolighed, formand for Danske Pensionister Karen Stæhr, sektorformand, Social- og sundhedssektoren FOA
• Susanne Larsen, præsident for Dansk Røde Kors og formand for Frivilligrådet 2009 - 2012

Tidligere plejehjemsleder Thyra Frank var formand for kommissionen frem til hun blev valgt til Folketinget.

Sådan skriver journalist og forfatter Birgit Meister i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. Birgit Meister er af social- og integrationsministeren udpeget som medlem af ÆldreForum.

Anledningen til artiklen er bl.a. den debat om velfærdsteknologi, som Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager for nylig satte i gang, da hun foreslog, at kommunerne skal have lov til at give afslag på støvsugning i hjemmet og henvise borgerne til at indkøbe robotstøvsugere i stedet for.

Teknologi kan aflaste og øge uafhængighed

Birgit Meister fremhæver i artiklen nogle af fordelen ved brug af nye teknologiske hjælpemidler i ældreplejen:

"Jeg tror, at vi skal lære at forstå, at teknologien først og fremmest aflaster medarbejderne i ældreplejen, og at den kan give hver enkelt ældre større handlefrihed og uafhængighed. Hvis man selv kan betjene en robotstøvsuger, så kan man også selv bestemme, hvornår der skal støvsuges, og bliver fri for at vente på en hjælper.

Hvis man fra sin seng på plejehjemmet med en fjernbetjening selv kan trække gardinerne fra eller til, ja, så bliver man også fri for at vente på en hjælper, måske i en halv time, mens solen skinner en ind i ansigtet.

Og det automatiske toilet, der betyder, at man selv kan klare toiletbesøget uden en hjælper, kan også give en følelse af værdighed på dette intime område. Der findes toi­letter med indbygget vaskefunktion, der både skyller og tørrer brugeren".

Plads til snak

Birgit Meister fremhæver samtidig, at man skal være opmærksom på den risiko for social isolation, der kan opstå, når der kommer færre hjælpere i hjemmet. Teknologi og mennesker skal leve sammen - men der skal også være plads til, at snakken går, slutter hun.

Link til Birigt Meisters artikel i Kristeligt Dagblad: Ny teknologi kan give  en gavnlig aflastning i hverdagen

For dem, der ikke abonnerer på Kristeligt Dagblad, er det muligt at læse artiklen i sin fulde længde seks uger efter offentliggørelse i avisen.

Her fortalte 75 borgere om, hvor og hvornår de var trygge og utrygge - samt hvorfor.

Nogle af dem mødtes bagefter til en tryghedsvandring i området. Blandt deltagerne var der især fokus på ældre borgere og unge nydanskere, som talte om, hvor de var trygge og kom med forslag til, hvor der var plads til forbedring.

Tryghedsundersøgelsen gør det klart, at kendskab, sammenhold og forståelse på tværs af generationerne kan være med til øge trygheden hos borgerne, så de bliver mere trygge ved at færdes ude, også efter mørkets frembrud.

Man er bange for det, man ikke kender og ture som den i Rødovre, hvor unge og ældre sammen sætter ord på følelser og oplevelser, kan være med til at nedbryde fordomme, sætte fokus på problemer og skabe mere tryghed.

Rødder, huller i fortovet og dårlig belysning er også faktorer, som er med til at øge utrygheden. Det gør mange bange for, hvad der gemmer sig i mørket og for at falde på vejen.

Baggrund

Undersøgelsen og den efterfølgende vandring i Rødovre er et eksempel på en tryghedsvandring, som initiativet "Den Trygge Kommune" står bag. ÆldreForum har sammen med Det Kriminalpræventive Råd ydet økonomisk bidrag til undersøgelsen og vandringen i Rødovre.

Den Trygge Kommune er et initiativ, som alle landets kommuner er indbudt til at deltage i. Deltagelse er gratis. Målet er at udvikle utraditionelle, innovative og enkle løsninger, der skaber tryghed for borgerne i kommuner og lokalsamfund.

Bag initiativet står European Institute for Risk Management (EIRM) og Gjensidige Forsikring.

ÆldreForum er medlem af Den Rådgivende Komité i Den Trygge Kommune, som skal foreslå og vurdere idéer, bidrage til at sikre det faglige niveau i aktiviteterne og medvirke til evaluering af resultater.

Læs mere her: Den Trygge Kommune

Læs mere, se billeder og lyt til radiomontage fra Tryghedsvandring i Kærene i Rødovre

Hør også featureudsendelse på P1 fra den 8. marts 2012. Her er P1 rykket på feltarbejde i Rødovre med antropolog Tine Sønderby fra Den Trygge Kommune: Tryg og utryg i forstaden

Læs rapporten om tryghedsvandringen i Rødovre: Nabo-hood - et forsøgsprojekt om tryghedsvandringer.

I den forbindelse efterlyses personer på 55 og derover, som ønsker at deltage i en fokusgruppe om besværligheder og glæder i sexlivet som senior.

Foreningen hører også gerne fra personer i aldersgruppen, der er interesserede i at blive seniorrådgiver.

Læs mere om projektet her

Se også foreningens hjemmeside: www.sexogsundhed.dk

ÆldreForum udgav i 2010 publikationen Ældres seksualitet & kærlighedsliv, som indeholder en række artikler om seksuallivets mange aspekter sent i livet. Se mere her: Ældres seksualitet & kærlighedsliv

Men af og til strider budskaberne mod hinanden, eller mod de officielle kostråd. Og hvad skal man så tro? Kan man fx stadig gå ud fra, at de officielle kostråd holder som rettesnor for en sund kost? Også når man er ældre?

Se hvad der er fup og fakta i nogle gængse budskaber om mad og sundhed, og få tips til at gennemskue, om en videnskabelig undersøgelse nu også er egnet til at vise sammenhængen mellem mad og vores sundhed.

Læs mere om publikationen her: Kan det virkelig passe? Kostråd og andre budskaber til ældre om mad og sundhed.

Seniorforsker og praktiserende læge, dr. med. Mikkel Vass har i flere år arbejdet med emnet transport i et aldrende samfund. Han mener, at aldersgrænsen for fornyelse af kørekortet skal flyttes fra 70 år til slutningen af 70´erne, bl.a. fordi ældre bliver friskere og friskere.

Samtidig viser statistikken, at det i høj grad er de unge, særligt de unge mænd, der er årsag til trafikulykker. Ældre er dog generelt mere skrøbelige end unge og kommer derfor ofte mere til skade ved uheld - hvilket fylder i statistikken.

Ifølge Mikkel Vass fungerer den danske model med fornyelse af kørekort godt og skal derfor bevares. Det er blot aldersgrænsen, der skal flyttes. I Sverige har man dog helt andre regler. Her udstedes kørekortet på livsstid, men kan selvfølgelig fradømmes ved eventuel ulykke.

Godt at forberede i god tid

Mikkel Vass går ind for, at ældre skal køre så længe som muligt, og så længe det er forsvarligt. Men han er også opmærksom på, at ikke alle ældre selv kan regulere det, bl.a. fordi der knytter sig mange følelser til det at kunne køre bil. Derudover er bilen et vigtigt transportmiddel for mange.

Det er derfor fornuftigt, ifølge Mikkel Vass, at omgivelserne - bl.a. den praktiserende læge og familien - er opmærksomme og hjælper ældre til at nå frem til den beslutning, der evt. må tages en dag, nemlig at det er klogest at lade bilen stå og ikke længere forny kørekortet. Samtidig bør man i tide gøre sig nogle overvejelser om og forberede sig på, hvordan man skal komme rundt, når bilen ikke længere er en mulighed.

Opstår der problemer i trafikken?

Det er også vigtigt, at ældre selv er opmærksomme og taler med den praktiserende læge, bl.a. i forbindelse med indtagelse af medicin.

Derudover foreslår Mikkel Vass, at man stiller sig selv en række spørgsmål som for eksempel: Er der andre, der dytter af mig i trafikken? Har jeg haft ulykker? Er jeg faret vild og har svært ved at orientere mig? Dukker der pludselig fodgængere op, som jeg ikke havde lagt mærke til? Og må mormor ikke køre med børnebørnene mere?

Link til Birgit Meisters artikel i Kristeligt Dagblad: Længst muligt i egen bil.

For dem, der ikke abonnerer på Kristeligt Dagblad, er det muligt at læse artiklen i sin fulde længde seks uger efter offentliggørelse i avisen.

Foto: www.colourbox.com

Året skal skabe opmærksomhed om ældre og aldring - at europæerne lever længere og sundere end nogensinde før, og de muligheder dette giver.

Året er samtidig en anledning til at arbejde for et rummeligt samfund, hvor ældre mennesker er ligeværdige deltagere i hele samfundslivet, og hvor der peges på gevinsterne ved at dyrke relationer og solidarieten på tværs af forskellige generationer.

Initiativerne for året har derfor til hensigt at pege på veje til at frigøre ældres ressourcer og give dem mulighed for at bidrage aktivt i samfundslivet. Det kan fx være gennem deltagelse i frivilligt arbejde, i det lokale foreningsliv eller gennem samvær med børn og børnebørn.

Aktiv aldring

EU skriver om året:

"Aktiv aldring" giver de store årgange og fremtidens ældre mulighed for at:

• blive længere på arbejdsmarkedet og dele deres erfaringer med andre
• blive ved med at spille en aktiv rolle i samfundet
• leve så sundt og tilfredsstillende som muligt.

Dette er også afgørende for at beholde solidariteten mellem generationerne i samfund med en hurtigt voksende ældre befolkning.

Udfordringen for bl.a. politikere er at forbedre mulighederne for aktiv aldring i almindelighed. Samtidig skal det være lettere at leve uafhængigt, være aktiv på helt forskellige områder som beskæftigelse, sundhed, sociale tjenester, livslang læring, frivilligt arbejde, bolig, it-tjenester og transport".

Ikke kun snak

Hvert medlemsland skal i løbet af 2012 gennemføre og koordinere aktiviteter, på både nationalt og lokalt plan, der handler om aldring og solidaritet mellem generationerne, og de skal samarbejde på EU-niveau.

Og ifølge EU skal året bestå af mere end debat. Det skal også give synlige resultater.

"Aktiv aldring" i Danmark

I Danmark koordineres årets initiativer af Beskæftigelsesministeriet, Social- og integrationsministeriet samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Der er oprettet en særlig dansk hjemmeside for året:  www.aktivaldring2012.dk

Pulje på 8 mio. kr.

Social- og Integrationsministeriet har udmeldt en ansøgningspulje på 8 mio. kr. Læs mere her.

Om EU´s "år"

EU har i mange år udnævnt et område, som man hvert år sætter fokus på. Meningen er at skabe opmærksomhed om en problemstilling, som er fælles for hele Europa.

2011 var "Europæisk år for frivilligt arbejde". Tidligere har der bl.a. været det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010), for kreativitet og innovation (2009) og det europæiske år for interkulturel dialog (2008).

Læs mere om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne på:

www.aktivaldring2012.dk

Social- og Integrationsministeriets hjemmeside om aktiv aldring 2012

Socialstyrelsens hjemmeside om aktiv aldring

Europa-kommissionens hjemmeside om aktiv aldring 2012

Det fremgår bl.a. af en række artikler i det ansete britiske lægetidsskrift British Medical Journal, BMJ, som ÆldreForums formand har set nærmere på.
Læs mere i artiklen: Godt nyt om ældres hjernefunktioner.

Sådan lyder opfordringen fra ÆldreForums formand, Povl Riis, på baggrund af oplysninger i Sverige, hvor vandpiberygning er udbredt hos nogle aldersgrupper og senest har givet anledning til omtale i det svenske lægetidsskrift "Läkertidningen".

Vandpiberygning øger risikoen for kræft og nedsat lungefunktion, og rygningen er mindst lige så skadelig som cigaretrygning. Derudover kan vandpiberygningen medføre kulilteforgiftning.

Populært blandt danske unge
I Danmark tyder undersøgelser på, at vandpiberygning især er udbredt blandt unge. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed i 2008 viste således, at knap halvdelen af alle niendeklasses elever havde prøvet at ryge vandpibe.(1)

Også Kræftens Bekæmpelse har i flere undersøgelser set på børn og unges vandpibeforbrug.

I rapporten "Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge", som kom i starten af 2011 anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at der igangsættes en landsdækkende oplysningskampagne, der sætter fokus på vandpibens skadevirkninger og vanedannelse. Årsagen er ifølge rapporten, at forbruget blandt danske unge er steget markant de seneste 5-6 år. To ud af tre unge har således prøvet at ryge vandpibe.(2)

Som forklaring på udviklingen peger eksperter bl.a. på den gode - søde - smag, fællesskabet om rygningen og forældrenes accept, da de ofte tror, at det er ufarligt. Den omtalte smag skyldes tilsætningsstoffer med bl.a. frugtsmag.

Mange misforståelser om vandpiberygning - også hos forældre og bedsteforældre
Både i Danmark og Sverige er det en udbredt misforståelse, at vandpiberygning er mindre skadeligt end cigaretrygning. Det hænger sammen med en anden misforståelse, nemlig at tobaksrøgen bliver renset for giftstoffer og andre skadelige partikler, når den passerer vandet i vandpiben.

Faktum er, at vandpiberygning giver de samme sundhedsskader som cigaretter, da vandpiberøg indeholder de samme stoffer som cigaretrøg, såsom tjære, kulilte, nikotin og irritanter. Og kun ganske små mængder bliver frasorteret, når røgen løber gennem vandet i vandpiben.

Undersøgelser viser endda, at blandingen af brændende kul og tobak - samt den lave forbrændingstemperatur - kan give op til 50 gange højere indhold af giftstoffer i røgen end vanlig cigaretrygning. (3)

Mange tror også fejlagtigt, at mængden af nikotin, som man udsættes for ved vandpiberygning, er mindre end ved cigaretrygning. Heller ikke dette er rigtigt, snarere tværtimod. Nogle undersøgelser peger på, at i visse tilfælde kan nikotin-indtaget kan være endnu større ved vandpibe.

Vandpiberygningens skadelige virkninger
Vandpiberygning kan medføre de samme helbredsskader som cigaretrygning, dvs. først og fremmest lungekræft, KOL og hjerte-kar-sygdomme.

Derudover er der blandt unge vandpiberygere en forhøjet risiko for at blive cigaretrygere, dels fordi de oplever øget trang og behov for nikotin og dels fordi de bliver trænet i at ryge og færdes i fællesskaber, hvor der ryges.(4)

Risiko for kulilteforgiftning
Vandpiberygning kan nok så alvorligt også medføre kulilteforgiftning dels pga. den ufuldstændige forbrænding af tobak og kul, og dels fordi der typisk inhaleres meget større mængder røg - og meget hurtigere - end ved almindelig cigaretrygning, fordi vandet afkøler røgen).(5)

Dette er bl.a. i beskrevet i Povl Riis´artikel og i det svenske lægetidsskrift for nylig. Heri beskrives to nylige, alvorlige tilfælde af kulilteforgiftning blandt to unge svenskere som følge af vandpiberygning.

Symptomerne på forgiftningen, der kan være vage eller snigende, er sløvhed, forvirring, hovedpine og/eller perifere lammelser. Hurtig diagnosticering og behandling er nødvendig.

I alvorlige ubehandlede tilfælde kan forgiftningen medføre varige hjerneskader og død.

Vandpiber fjernet fra butikker og kiosker

I 2002 begyndte en stor dansk tobaksproducent at producere og sælge vandpiber og -tobak, og kort tid efter kunne danskerne købe piber og tobak i mange butikskæder og kiosker.

I dag er antallet af salgssteder dog faldende, bl.a. som følge af en frivillig aftale mellem Kræftens Bekæmpelse og flere af landets største butikskæder om ikke længere at sælge vandpiber og tobak.

Hjemmeside med information til unge om vandpiberygning
Kræftens Bekæmpelse står bag hjemmesiden www.liv.dk, som informerer unge om rygning og tobak. Under "Fakta om rygning" er der et særligt afsnit om vandpiberygning. Se mere her.

Læs mere:

Vandpiberygning - en ny, farlig helbredsrisiko, artikel af Povl Riis

Kræftens Bekæmpelse om rygning

Statens Institut for Folkesundhed

Sundhedsstyrelsen - om helbredseffekter af vandpiberygning

Kilder:

1) Danske skoleelever har verdensrekord i at ryge vandpibe, Ugens tal uge 40, 2008, Statens Institut for Folkesundhed
2) Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge, Kræftens Bekæmpelse, januar 2011
3) Vattenpiprökning - en ny, farlig trend, Läkertidningen 2011; 108: 1359-1360
4) Vandpiber gør unge til cigaretrygere, Kræftens Bekæmpelse,
5) Vattenpiprökning kan ge allvarlig kolmonoxid-förgiftning, Läkertidningen 2011; 108: 1359-1360