Svært at komme omkring i kørestol

Vi kan alle lære af udlandet, når det gælder behandlingen af kørestolsbrugere.

Sådan skriver journalist og forfatter Birgit Meister i "Seniorklummen" i Kristeligt Dagblad den 3. maj. Birgit Meister er desuden af socialministeren udpeget som medlem af ÆldreForum.

Ud fra egne erfaringer som hjælper for en mand med handicap konstaterer Birgit Meister, at det ikke er nemt at komme omkring i Danmark i kørestol. Der mangler kørestolsadgange mange steder, bl.a. hos læger og tandlæger, og på museer og udstillingssteder. Disse praktiske forhold afspejler desuden en generel holdning til mennesker i kørestol: De er til besvær og i vejen.

Det er ofte anderledes i udlandet. I fx England og USA er der både langt større fysisk tilgængelighed - med niveaufrie adgange, mange handicap-parkeringspladser m.m. - og større imødekommenhed og respekt for personer, der sidder i kørestol.

Udover bedre tilgængelighed opfordrer Birgit Meister til en holdningsændring, så vi alle bliver mere hjælpsomme og imødekommende over for mennesker i kørestole.

"Erfaringer på egen krop er gode at få forstand af. Så ministre og borgmestre burde afse en dag og afprøve tilgængeligheden fra en kørestol. Jeg tror, det ville betyde handling!", slutter Birgit Meister.

Artiklen kan læses i Kristeligt Dagblad.

For dem, der ikke abonnerer på Kristeligt Dagblad, er det muligt at læse artiklen i sin fulde længde seks uger efter offentliggørelse i avisen.

ÆldreForum

ÆldreForum er et uafhængigt råd, som er oprettet under Social- og Integrationsministeriet.

 

ÆldreForum skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle ældrelivets områder.

 

LogoLæs mere

 

Kontakt

ÆLDREFORUM