Handlinger tilknyttet webside
Et godt liv som gammel
Forskningsrapport. Af antroprolog, ph.d. Marie Konge Nielsen
Et godt liv som gammel er den anden delrapport af i alt syv fra forskningsprojektet Velfærd for ældre - holdning og handling.
Mens projektets første rapport - Ældrebilledet i medierne gennem 50 år - viste, hvordan medierne gennem de sidste 50 år har fremstillet ældrebefolkningen, giver denne rapport et indblik i forestillinger og ønsker om livet som gammel hos 33 danskere i alderen 19 til 99 år. Rapporten indeholder desuden interviews med en række lands- og kommunalpolitikere samt med fremtrædende aldringsforskere om det gode liv som gammel.
Undersøgelsens formål
Undersøgelsens hovedformål er at afdække:
- om der er klare idealer, visioner og mål for holdningen til og behandlingen af ældre
- om der er overensstemmelse mellem holdningerne og ældrepolitikken, som den udmøntes i praksis
- opfattelsen af individets/familiens/fællesskabets ansvar samt
- de drømme og utopier, yngre, midaldrende og ældre har om ældretilværelsen
Den gode alderdom
"Fortællingen" om den gode alderdom er kendetegnet ved et ønske om aktivitet, uafhængighed, autonomi, frihed, værdighed, respekt og tætte familiebånd. Disse værdier går således igen i undersøgelsens interviews med de 33 danskere. Også viljen til at ville livet og overvinde bl.a. tab af ægtefælle og mindre fysisk formåen træder tydeligt frem. At overvinde sådanne livsvilkår uden mismod og livsangst forbindes således med det gode liv.
Væsentligt er, hvad der betegnes "aktivitetsmantraet" - det at hovedparten af de interviewede ønsker en aktiv alderdom, at forblive "i bevægelse" og ikke "gå i stå" - som gennemstrømmer alle livsfaser, også alderdommen, og som er en del af den kulturelle og historiske arv.
Aldersbestemte forskelle
Visse aldersbestemte forskelle er der. Mobilitet tillægges fx større værdi, jo yngre man er. Yngre og ældre forholder sig også forskelligt til begrebet frihed. Vendingen "at få sin egen tid" gør sin entré for mange i 60-årsalderen, og de ældste i undersøgelsen synes alle at sætte pris på friheden. Men for andre ældre lokker friheden ikke, idet de ikke ønsker at kvitte arbejdslivet - måske end ikke på længere sigt.
Ældretilværelsen er en fortsættelse
Som et vigtigt hovedbudskab viser undersøgelsen desuden, at ældretilværelsen ikke er løsrevet fra den øvrige del af tilværelsen, men derimod så vidt muligt en fortsættelse af det hidtidige liv.
Forfatteren konkluderer, at ældrepolitikken ikke svarer til befolkningens forestillinger om et godt liv som gammel, og at lovgivningen derfor halter bagefter. Faste aldersgrænser deler livet op i kunstige faser og skaber forventning om, at bestemte adfærdsmønstre er knyttet til bestemte aldersfaser. Betoningen af den kronologiske alder forstærker med andre ord den holdning og forventning, at livet nødvendigvis ændrer sig, når man bliver gammel, og at høj alder i sig selv er et problem.
