Handlinger tilknyttet webside
Fællesskab og ansvar. En kvalitativ undersøgelse af danskernes opfattelse af ansvar og pligt i forhold til alderdomsforsørgelse
Forskningsrapport. Af Lis Holm Petersen
Forskningsrapporten indgår i forskningsprojektet Velfærd for ældre - holdning og handling.
Hensigten med undersøgelsen var at opnå viden om holdningen til fordeling af ansvar og pligt mellem individ og fællesskab i forhold til forsørgelsen i alderdommen - og samtidig at få indblik i, hvad der påvirker befolkningens holdning til fordelingen af ansvaret mellem individ og fællesskab, som den afspejler sig i holdninger til forsørgelse i alderdommen, dvs. i retten til folkepension.
Undersøgelsen søgte at besvare følgende tre spørgsmål:
- Hvad mener den enkelte om fordelingen af ansvaret mellem individet og fællesskabet/staten for forsørgelsen i alderdommen?
- Hvordan begrundes holdningen til dette?
- Hvad påvirker holdningen til spørgsmålet om ansvar og pligt i forholdet mellem den enkelte og fællesskabet?
Undersøgelsen byggede på kvalitative interview med 15 personer i alderen 57 til 88 år, kombineret med såkaldte vignetter, som var små skrifter, der "satte scenen" for interviewet.
Interviewpersonerne blev således præsenteret for forskellige situationer, der knyttede sig til spørgsmålet om, hvor meget ansvar henholdsvis fællesskabet, dvs. staten, og det enkelte individ bør bære i forhold til forsørgelsen i alderdommen.
Kræve-mentalitet er ikke udbredt
Undersøgelsens resultater er mere opløftende, end man kunne forvente, idet kræve-mentaliteten ikke er så udbredt, som det ofte hævdes.
Egeninteressen afgør således ikke alene den enkeltes syn på retten til at modtage folkepension, idet de interviewede i vidt omfang argumenterede mod deres egen interesse. De interviewede, der kun havde folkepension som forsørgelsesgrundlag, mente således, at mere velstående bør have ret til folkepension, idet de via deres indsats på arbejdsmarkedet har gjort sig fortjent til denne ydelse.
Omvendt mente mere velstående pensionister, at de ikke selv bør have ret til folkepension, idet ressourcerne bør anvendes på dem, der har mest behov for hjælp.
Man gør sig fortjent - via sin indsats på arbejdsmarkedet
De interviewede i alle indkomstlag forholdte sig således reflekteret til spørgsmålet om retten til ydelser. Begrundelserne for opfattelserne har rod i et gensidighedsprincip, idet adgangen til at modtage ydelser hverken blev begrundet i et behov for økonomisk hjælp eller i en umistelig ret, men derimod i et begreb om fortjeneste, som knytter sig til den forudgående indsats på arbejdsmarkedet.
Man gør sig med andre ord fortjent via sit bidrag til fællesskabet med sin indsats på arbejdsmarkedet og den skat, man har betalt. Til gengæld er gensidighedsnormen meget grundfæstet, idet en person, der ikke har et åbenbart behov, har ret til folkepension på lige fod med alle andre, blot den pågældende har ydet en forudgående indsats på arbejdsmarkedet.
