Handlinger tilknyttet webside
Ældre og yngres sprog - bro eller barriere?
Sproget ændrer sig hele tiden. Derfor siger vi ofte goddag til nye ord og vendinger og farvel til andre. Men sproget udvikler sig forskelligt hos unge og ældre, og det fører hyppigt til sproglige blokeringer mellem generationerne.
I stedet for at opfatte disse blokeringer som naturgivne, kan man forsøge at løse dem, så unge og ældre ikke blot taler til men også med hinanden.
Publikationen anviser veje til bedre kommunikation mellem unge og ældre, idet fælles sprog er en forudsætning for, at generationerne kan mødes.
Desuden peges der på nødvendigheden af, at ældre bevarer den sproglige førlighed for at forblive en del af fællesskabet.
Herudover gives der gode råd om, hvordan kommunikationen kan opretholdes med ældre, der på grund af aldersforandringer eller sygdom rammes på deres evne til at forstå eller udtrykke sig.