Alle udgivelser

Maj 2010, 75 sider.
Beretningen omtaler ÆldreForums arbejde i 2009, som bl.a. omfattede: Ældre indvandrere & flygtninge, Ældres seksualitet, Projekt SIKS (Sammen-hængende Indsats for Kronisk Syge), forskningsinitiativer i Center for Sund Aldring, studiebesøg i Aabenraa Kommune samt drøftelser med en gruppe plejehjemsledere. Desuden omtales en række nye internationale forskningsresultater på ældreområdet.

September 2009. 148 sider.
Også beboere i plejeboliger kan udskyde tab af færdigheder ved at være mere fysisk aktive i hverdagen. Idekataloget har idéer til aktiviteter, som giver bevægelse og motion, og ph.d. Lis Puggaard giver inspiration til, hvordan plejecentrets fysiske rammer kan indrettes, så lysten til at bevæge sig opmuntres. Lis Puggaard gennemgår desuden, hvordan aldring påvirker kroppens bevægelighed og evnen til at klare daglige gøremål, samt hvorfor det hjælper at være fysisk aktiv.

Juni 2009. 88 sider.
Hovedoverskrifterne for rådets temamøder i 2008 var medicinering af ældre mennesker, velfærdsteknologi i ældreplejen samt indsatsen for apopleksiramte. Desuden omtales et studiebesøg i Herning Kommune samt en række internationale forskningsresultater med betydning også for ældrebefolkningen i Danmark.

Udgivet april 2009. 220 sider. Pris 190 kr. Bestilles hos Psykiatrifonden.

Der er særlige problemer forbundet med psykisk sygdom hos ældre, da symptomer og årsager adskiller fra yngres. Ældre har også hyppigt kropslige og psykiske sygdomme på samme tid, og får desuden ofte mange forskellige former for medicin. Derfor er der behov for større opmærksomhed om psykiske sygdomme hos ældre, og samtidig for særlig viden og indsigt at omgås og hjælpe denne gruppe ældre.

Juli 2008. 73 sider.
Emnerne for rådets temamøder i 2007 var viden om hjernen som forud-sætning for forståelse af demens og særlige adfærdsformer samt ny forskning om ældrepleje. Desuden omtales studiebesøg i Lolland Kommune og i Grønland samt en række internationale forsknings-resultater med betydning også for ældrebefolkningen i Danmark.

Maj 2008. 276 sider.
Her samles trådene fra hele forskningsprojektet. Der tegnes en ramme om de enkelte undersøgelser, resultaterne sammenfattes, og der funderes over, hvad der kan udledes af det samlede projekt. 

Maj 2008. 215 sider.
Denne del af projektet, der ser på udviklingen i tilsynet med indsatsen over for ældre, analyserer forskellige måder at håndtere tilsyns-forpligtelsen på, samt hvordan tilsynsreglerne påvirker kommunal politik og praksis på området.

Vi er desværre udgået for eksemplarer af denne publikation. Den kan dog downloades her på siden eller lånes på biblioteket.

Maj 2008. 124 sider.
Denne del af forskningsprojektet ser på ansvarsfordelingen mellem den enkelte og samfundet med afsæt i opfattelsen af ansvar og pligter, rettigheder og retfærdighed i relation til alderdomsforsørgelsen som et af velfærdssamfundets kerneområder. Vi er desværre udgået for eksemplarer af denne publikation. Den kan dog downloades her på siden eller lånes på biblioteket.

Maj 2008. 264 sider.
Rapporten gennemgår udviklingen fra efterkrigstidens husmoderafløsning og de skiftende idéer, værdier og holdninger, der har præget udviklingen frem til nutidens praktiske og personlige hjælp efter serviceloven. Rapporten giver således - med hjemmehjælpen som eksempel – indblik i det ældrepolitiske idé- og værdiunivers bag initiativer som frit valg mellem offentlig og privat hjælp, fleksibel hjemmehjælp og kvalitetsstandarder m.m.

Vi er desværre udgået for eksemplarer af denne publikation. Den kan dog downloades her på siden eller lånes på biblioteket.

April 2008. 121 sider.
Samarbejde og kommunikation mellem personale og ældre modtagere af hjælp behandles i publikationen, der opfordrer og inspirerer ledere og medarbejdere på plejeområdet til at se ind ad egne vinduer, drøfte holdninger og menneskesyn, samt hvordan dette udmønter sig i omgangstonen og relationerne mellem personale og plejemodtagere.

Udgivet februar 2008. 15 sider.
Naturmedicin rummer både muligheder og begrænsninger. Folderen giver overblik over de vigtigste forskelle på naturlægemidler og kosttilskud, og hvornår man skal passe lidt på.

Oktober 2007. 52 sider.
Mange ældre forlader arbejdsmarkedet relativt tidligt, selv om de ofte kan forvente at have et godt helbred mange år fremover. Publikationen be-lyser en række forhold, der kan inspirere medarbejdere og ledelse til sammen at skabe muligheder for, at flere ældre kan og vil arbejde længere.

Juni 2007. 76 sider.
Social- og sundhedspersonalets reaktioner på mødet med svækkelse og alderdom samt det alderskonstruerede og det aldersintegrerede samfund var nogle af temaerne for rådets arbejde i 2006. Desuden omtales rådets udgivelser og andre initiativer i året samt en række internationale forskningsresultater om ældre.

April 2007. 202 sider
Forskningsrapporten afdækker mediestormes eventuelle indflydelse på politiske beslutninger på ældreområdet. Rapporten ser også nærmere på mediestorme som journalistisk fænomen og på det billede, de viser af ældresektoren. Mediestormens magt indgår i forskningsprojektet Velfærd for ældre - holdning og handling.

­­­­Januar 2007. 40 sider­­­­­­­.
­Mange ældre anvender naturmedicin, men ikke alle er klar over virkningen af det produkt, de køber. Publikationen ser på en række vigtige forholdsregler ved brug af naturmedicin, bl.a. bivirkninger, risiko for interaktion, dokumentation for virkning. 

­­August 2006. 60 sider.
Her videregives i­nspiration til det gode medborgerskab - med eksempler på lokale fællesskaber og andre støttende initiativer samt på hvordan kommuner m.fl. kan bidrage til denne form for frivillig, social indsats.

­­­Juni 2006. 80 sider.
Årsberetningen giver indblik i rådets drøftelser i 2005, bl.a. holdninger til og sprogbrug over for svækkede ældre, forebyggende hjemmebesøg, ældres brug af naturmedicin­­­­­­­­­ samt strukturreformen. Desuden omtales danske og internationale forskningsprojekter og -resultater, der også har interesse i en dansk sammenhæng.

April 2006. 210 sider.
I denne forskningsrapport ses der nærmere på danskernes ønsker og forventninger til det gode liv som gammel. Undersøgelsen bygger på en række kvalitative interviews med udvalgte danskere i alderen 19-99 og med aldringsforskere, offentlige debattørere samt politikere. Rapporten indgår i forskningsprojektet Velfærd for ældre - holdning og handling.

Vi er desværre udgået for eksemplarer af denne publikation. Den kan dog downloades her på siden eller lånes på biblioteket.

­December 2005. 56 sider.
Heri præsenteres hovedkonklusionerne fra en videnskabelig undersøgelse i 34 danske kommuner af effekterne af et uddannelsesprogram for forebyggende hjemmebesøgere og praktiserende læger i lokalområdet. Publikationen er også oversat til engelsk. 

Published October 2005.
Further information on the report: Click on "Omtale" below.  

 

Oktober 2005. 256 sider.
Forskningsrapporten undersøger det billede, udvalgte dagblade har tegnet af samfundets ældre gennem de sidste 50 år. Rapportens analyser viser bl.a., at ældrebilledet er mest positivt i de perioder, hvor ældre selv deltager i den offentlige debat på lige fod med andre grupper i samfundet. Rapporten indgår i forskningsprojektet Velfærd for ældre - holdning og handling. 

Juni 2005. 76 sider.
­­­­I 2004 satte ÆldreForum bl.a. fokus på ældre som bedsteforældre, på det frivilige sociale arbejde og på ældres vilkår på arbejdsmarkedet. I beretningen kan man samtidig læse mere om årets aktiviteter og initiativer. Desuden omtales en række internationale forskningsresultater af interesse for dansk social- og sundhedsvæsen.

­­­­April 2005. 80 sider.
En gruppe bedsteforældre, børn og teenagere beretter om henholdsvis børnebørnenes og bedsteforældrenes betydning for deres eget liv. Tre fagpersoner giver deres bud på bedsteforældres rolle i børnebørnenes liv.

­­­­­­­­Marts 2005. 4 sider.
Et øvelsesprogram for mindre mobile ældre. Programmet træner bevægelighed, udholdenhed, balance samt styrke i arme og ben. Programmet retter sig således mod de krav, dagligdagens bevægelser stiller til ældre.

­­December 2004. 46 sider.
En række fremtrædende forskere bidrager med ny viden om aldring, aldringsteorier, kroppens vand- og saltbalance samt om fysisk aktivitet og træning som led i sygdomsforebyggelse og opretholdelse af ældres funktionsevne. 

­­­­September 2004. 72 sider.
Publikationen sætter fokus på det konstruktive samarbejde og videregiver erfaringer fra fagpersoner, pårørende og personale i pleje- og omsorgssektoren. Der er således inspiration til både personale og pårørende.

­­­­­­­­­­­­­Juli 2004. 54 sider.
Ny aldringsforskning og samarbejde mellem pårørende til svækkede ældre og social- og sundhedspersonale var nogle af de emner, der optog Ældre-Forum i 2003. Nye internationale forskningsresultater med relevans for ældreområdet i Danmark er også med i beretningen.

­­April 2004. 56 sider.
­­Inspiration til at skabe øget fleksibilitet og større variation på ældrebolig-området. Konkrete eksempler på ombygninger af skoler og industri-bygninger til ældreboliger illustrerer de mange muligheder, som fleksibelt og langtidsholdbart byggeri indebærer.

Published December 2003.
Further information on the report: Click on "Omtale" below.   ­

­­­­Oktober 2003. 48 sider.
Fagpersoner belyser, hvordan aldring og sygdom påvirker fødderne og dermed funktionsevne og mobilitet. Publikationen giver samtidig råd og vejledning om forebyggelse af fodskader, fodpleje og hensigtsmæssigt fodtøj.

­­Juli 2003. 180 sider.
ÆldreForum har indsamlet erfaringer og ideer fra godt halvdelen af landets ældreråd, som videregives i Idékataloget. Desuden besvares nogle af de tvivlsspørgsmål om lovgivningen om ældreråd, som lokalt har givet anledning til misforståelser og brydninger.

­­­Juni 2003. 52 sider.
I 2002 drøftede ÆldreForum bl.a. ældrebilledet i medierne, flexibelt institutionsbyggeri og ældres fodsundhed. Årsberetningen omtaler også rådets øvrige drøftelser og aktiviteter i det forgangne år, bl.a. udvikling af et hjemmetræningsprogram på video for svækkede ældre og udsendelse af en række publikationer.

­Februar 2003. 48 sider.
­­Mediepersoner, forskere, kommunale politikere, embedsmænd og fagpersoner på ældreområdet debatterer mediebilledet af ældrebefolkningen - og reflekterer over årsager, ansvar, følgevirkninger og handlemuligheder for alle involverede.

September 2002. 64 sider
Ældrepædagogik er en forholdsvis ny disciplin, der bygger på den tankegang, at menneskelig udvikling og læring er muligt hele livet. Bogen er skrevet af cand.pæd.pæd. og ph.d. Helle Krogh Hansen.

Juli 2002. 40 sider.
Årsberetningen omtaler rådets udgivelser og initiativer i 2001, bl.a. afholdelse af en konference om fald og faldforebyggelse og et symposium om fremtidens ældrepolitik. Desuden omtales danske og internationale forskningsprojekter og -resultater, bl.a. en engelsk analyse af viden-skabelige undersøgelser af forebyggende hjemmebesøg hos ældre.

­­­­­­Juni 2002. Længde: 30 min.­­­­­
Dvd til træningsprogrammet, der også omfatter træningshæfte og træningselastikker, se nedenfor 

Husk også at bestille træningshæftet og elastikkerne nedenfor, hvis du ønsker at modtage alle tre dele: Dvd, træningshæfte og elastikker.

Juni 2002.
Træningsprogrammet henvender sig til ældre, som ønsker at træne hjemme, og som ikke i forvejen er fysisk aktive. Programmet består af et træningshæfte og træningselastikker samt dvd. Træningshæftet og elastikkerne kan benyttes uafhængigt af dvd. Ved bestilling af hæftet fremsendes dette sammen med træningselastikker.

Bemærk: Dvd skal bestilles ovenfor.

­­Marts 2002. 52 sider.­­
Rapport fra konferencen Fald - en trussel mod ældres liv og førlighed, som ÆldreForum arrangerede i 2001 i samarbejde med Lægeforeningens Gerontologiudvalg. Fagpersoner belyser emnet fra forskellige vinkler og præsenterer ny viden på området.

­­­December 2001. 72 sider.
Ældreplejen er jævnligt til debat - ofte ud fra enkeltstående historier eller forenklede problemstillinger. Pleje af og omsorg for ældre er imidlertid et komplekst område, fremgår det af publikationen, der også giver inspiration til det daglige arbejde i kommunerne.

November 2001. 40 sider.
­­Det er et stort fremskridt, at ældre i dag bevarer flere af deres egne tænder end tidligere. En række fageksperter bidrager med viden om bl.a. ældres tandsundhed, forebyggelse af tandsygdomme og om lægemidlers indvirkning på tandsundheden. 

­­August 2001. 40 sider.
Publikationen opfordrer til øget opmærksomhed på kostens og de daglige gøremåls betydning. En række fagpersoner debatterer emnet fra forskellige vinkler og giver inspiration til mere fleksible tilbud på området.

Published July 2001.
Further information on the report: Click on "Omtale" below.   ­ ­

 

­­­­Juni 2001. 48 sider.
Ældrerådenes opgaver og indsats, søvnbesvær og ældres forbrug af sovemedicin samt ældrepædagogik og måltidets sociale dimensioner for ældre var nogle af de emner, ÆldreForum drøftede i 2000.

­December 2000. 20 sider.
­­Søvnbesvær optræder hyppigere hos ældre end hos yngre mennesker. Men søvnbesvar kan ofte behandles uden brug af sovemedicin – hvis den nødvendige viden er til stede. Informationspjecen henvender sig således til ældre med søvnbesvær og til fagpersoner i social- og sundhedssektorerne.

­­Juli 2000. 44 sider.
­­­­­­­I 1999 debatterede rådet bl.a. overdragelse af opgaver på ældreområdet til private virksomheder, omsorg for og overgreb mod ældre samt forhold for ældre med nedsat syn og hørelse. Desuden omtales en dansk under-søgelse af ældres evne til mobilisering af såkaldt eksplosiv muskelkraft, der indvirker på muligheden for at klare dagligdags bevægelser.

­­Juni 2000. 64 sider.­­
Problemer med syn og hørelse kan opstå på alle tidspunkter i livet, men rammer hyppigst ældre. Uanset om der er tale om lette eller svære forringelser, er der hjælp at hente i form af behandling, hjælpemidler, støtte eller rådgivning. 

Maj 2000. 41 sider.
Et fælles sprog er en forudsætning for, at generationerne kan mødes, og hovedsigtet med denne lille bog er netop at vise veje til bedre kommunikation mellem unge og ældre.

­­­­­­April 2000. 41 sider.
Rapport fra et heldagssymposium med titlen Ældre efter år 2000 - fra forskning til seniorpolitik, som blev afholdt i 1999. Dagens indlæg omhandlede emnerne: biologi og aldring, fysisk funktionsevne og sociale aldringsaspekter.

­Februar 2000. 71 sider.
­­Emnet ældre og aldring var i en uge i efteråret 1997 et fælles tema for et stort antal videnskabelige tidsskrifter. Publikationen er en oversigt over titlerne på de 600 artikler, der blev publiceret verden over som resultat af dette koordinerede samarbejde.

­December 1999. 52 sider.­­
I samarbejde med en række fagpersoner sættes der fokus på en række sygdomme, som alle fortrinsvis rammer ældre. Ønsket er at bidrage med viden, der kan bedre indsatsen og dermed betyde et bedre liv for mange ældre.

­­­­Oktober 1999. 40 sider.
Rapporten søger at pejle sig ind på, hvordan seniortilværelsen for oprørsgenerationen, også kaldet 68’erne, vil forme sig, og hvilken betydning denne ældregeneration vil få for samfundet som helhed. Rapporten er et resultat af samtaler med 100 danske og udenlandske personer.

­August 1999. 64 sider.
­­Informationspjece om demens, depression og selvmord, der oftere rammer ældre end yngre. Hensigten er at formidle konkret viden om disse tilstande til både social- og sundhedspersonale og pårørende for derved at bidrage til en forbedret indsats.

Published August 1999.
Further information on the report: Click on "Omtale" below.   ­ ­

 

­­­­­Maj 1999. 48 sider.
I beretningen omtales rådets initiativer og aktiviteter i det forgangne år. Rådet var især optaget af emner som boligforhold, uddannelses-muligheder, ældre i situationen som efterladte, sprogets rolle mellem generationerne samt visse psykiske og fysiske sygdomme, som ofte rammer ældre.

April 1999. 20 sider.
Tre forfattere peger fra deres særlige synsvinkler på sprogets rolle i kontakten imellem mennesker og generationer - og giver idéer til, hvordan ældre kan bidrage til børns sprogudvikling og læsning.

­April 1999. 9 sider.
­­I denne folder opfordres ældre og kommende ældre til at overveje, om den nuværende bolig på længere sigt vil være egnet til at blive gammel i. Der er konkrete forslag til de overvejelser om den fremtidige bolig, som hver enkelt bør gøre sig, og oplysninger om hvor man kan få yderligere råd og vejledning.

­­Februar 1999. 20 sider.
­­Om hvordan skifteretter, kirke, sygehuse og kommuner arbejder sammen og varetager kontakten til efterladte. Hensigten er at give inspiration til en bedre koordinering af hjælpen til de efterladte.  

­­­December 1998. 35 sider.
Med denne informations- og debatpjece ønsker Ældreboligrådet og ÆldreForum at bidrage til debat og oplysning om boligens betydning for ældres muligheder og trivsel, og at pege på behovet for flere og mere fleksible boligtilbud til denne aldersgruppe.

Juni 1998. 35 sider.
Med pjecen ønsker ÆldreForum både at stimulere den overordnede debat om livslang uddannelse, og at informere og inspirere ældre til i højere grad at benytte eksisterende uddannelsestilbud.

­­­­­Marts 1998. 36 sider.
Årsberetningen fra ÆldreForums første år omtaler de aktiviteter og initiativer, som særligt optog rådet i opstartsfasen, bl.a. forskning på ældreområdet og ældre i forhold til trafik, uddannelse, sygdom, motion samt overførelse af værdier mellem generationerne.   

December 1997. 20 sider.
­­­­Det er aldrig for sent at begynde at træne. Informationspjecen fortæller om de mange fordele ved motion og træning af kroppen. Den giver desuden forslag til, hvordan man kan organisere ældreidræt lokalt.

Vi er desværre udgået for flere eksemplarer. Publikationen fås derfor kun som kopi - dog i samme format som publikationen.

­September 1997. 23 sider.
­­Inspiration til  folkeskolen, uddannelsesinstitutioner, ældreråd og ældreorganisationer m.fl.til at gå i gang med aktiviteter, der kan øge kontakten mellem ældre og børn og unge.

­­August 1997. 36 sider.
Idekataloget videregiver information om lokale aktiviteter for ældre, som ÆldreForum har indhentet via de kommunale ældreråd. Idékataloget afspejler således bredden i ældrearbejdet rundt om i landet.

­­Marts 1997. 13 sider.
Denne første udgivelse fra ÆldreForum retter fokus mod det faktum, at ældre - som alle andre aldersgrupper - er meget forskellige med hensyn til helbred, funktionsevne, personlige egenskaber, behov osv.